Opdateret d. 21-08-01

Service

 

Serviceskema:

Nedenstående er et forsøg på at oversætte skemaet, i den ikke alt for gode instruktionsbog:

A Plan
500km ell. 3 måneder

B Plan
5000km normal vedligehold.

C Plan
10 000km norm. vedligehold.

Efterse/Kontroller:

Efterse/Kontroller:

Efterse/Kontroller:

Justering af tomgang Justering af tomgang Alt fra B plan plus:
Efterse kabler og kontakter Efterse kabler og kontakter Efterse og fjern koks fra:
Efterse slanger til benzin olie og bremser Efterse slanger til benzin olie og bremser Stempel, topstykke og udstødningsport
Efterse Dæk og dæktryk Efterse Dæk og dæktryk Efterse og smør:
Kontroller lygter, blinklys og horn Efterse batteri Variator rem-flader og nåleleje
Efterse bremsevædske niveau Efterse variator og rem Variator rulle-flader og trekanter
Efterse batteri Efterspænd bolte/møtrikker på hjul, bremser, greb og affjedring Kick-starter indvendig
Efterspænd bolte/møtrikker på hjul, bremser, greb og affjedring Efterse bremsevædske niveau Rens og Justér:
Skift: Skift: Kaburator
Olie i gearkasse Tændrør Skift:
Afprøv køretøjet Luftfilter Olie i gearkasse
  Bremseklodser for Kilerem
  Bremsklodser/sko bag  
  Variatorruller  

 

Hvad koster Service?

Prisen for en 5000 Km service er ca. 555,-Kr. + reservedele. Dette betyder at der skal lægges ca. 400,-Kr. til for, ruller/'trekanter', oliefilter, benzinfilter m.m. Ialt ca. 11-1200,-Kr. for et serviceeftersyn.

Det er da billigere end en bil - eller er det???
Sammenligner man prisen for et 5000 Km scooterservice, med prisen for et 15000 Km bilservice, koster det stort set det samme pr. kørt kilometer. Det forekommer at være lidt dyrt!
En af årsagerne til de 'hyppige' scooterserviceeftersyn er slid på rullerne i variatoren. Det virker lidt i overkanten at man skal hjælpe værkstedet med afskrivningen på deres dyre bil-værktøj/udstyr, når der skal ydes service på en scooter, hvor der kræves en 14mm momentnøgle! Her burde Peugeot DK vælge at gøre servicepriserne konkurrencedygtige, ved at sætte timeprisen på scootere, efter de faktiske udgifter og afskrivninger. De 3 års garanti, som de lover, kan blive dyrt betalt, når serviceintervallerne skal overholdes, og service skal foregå på et autoriseret værksted.

Adskildelse af variator
Før du går igang, skal du sørge for at sidedækslet er rent, så der ikke falder vejsnavs ind i variatoren. Hav også et passende sted at opbevare delene, indtil du er klar til at montere dem igen. På billedet nedenfor ser du en Peugeot-variator. Det blå fedt er højtemperaturfedt, og O-ringen skal holde det inde bag "låget", når det hele snurrer rundt med 6-7000 omdrejninger, mens alting bliver meget varmt.

Advarsel!
Låget på variatoren, der er monteret med tre skruer, er meget skarpt!
Brug handsker ... eller ...

PAS PÅ! ... 4 Sting!!

 

For at afmontere variatoren skal du bruge noget specielt værktøj, da denne er frit roterende, sammen med krumtappen. Længere nede på siden kan du se forskellige løsninger å det problem.

Der skal bruges følgende værktøj:

14 mm topnøgle, helst med moment, til møtrikken på krumtappen
8 mm top til sidedækslet
7 mm top til selve variatoren
Noget der kan holde Variatoren/Startkrandsen (Se længere nede på siden)
Handsker el.lign. til at beskytte fingrene
Nye ruller, trekanter, og en smule højteperaturfedt.

PAS PÅ FINGRENE!!! - og O-Ringen!
Variatoren adskildt

Rækkefølge:

  1. Afmontér sidedækslet, lad kickstarteren sidde på
  2. Klem de bageste remskiver fra hinanden, så remmen bliver løs
  3. Løsen møtrikken (Mærk den evt. med en sprit-pen, så du her et mærke når du monterer den igen)
  4. Fjern yderste del af variatoren, med startkrans og blæserhjul
  5. Udtag forsigtigt den inderste del af variatoren
  6. Læg den vandret på f.eks. et bord
  7. Fjern de tre bolte der holder "låget" (forsigtigt, der er MEGET skarpe kanter)
  8. Løft forsigtigt låget af. Pas på ikke at beskadige den tynde O-Ring!
  9. Fjern skiven med de trekantede huller, der sidder lige under låget (denne skive er 45 Km/t-begrænsningen).
  10. Skift rullerne! Klem hver rulle fast i en 'ært-stor' klat højtemperaturfedt.
  11. Saml forsigtigt det hele i omvendt rækkefølge.
  12. Vær opmærksom på at der IKKE er noget der holder sammen på de indre dele af variatoren!
  13. Hold det hele sammen med fingrene, mens du sætter det tilbage på krumtapakselen
  14. Check at der ikke er nogen af vægtene der falder ned eller "kæntrer" under samlingen
  15. Montér den yderste del af variatoren (Husk remmen!)
  16. Spænd møtrikken, helst med en momentnøgle (4Kg/M)
  17. Drej det hele lidt frem og tilbage, indtil remmen er strammet op igen
  18. Sæt sidedækslet på igen

 

 

Værktøj til Variatoren
Det mest simple er at anvende et stykke fladjern; men det er også forbundet med en risiko for skader.

Variator OFFVariator ON
Et stykke fladjern på 20-25 mm bredde og 3-5 mmm tykt

I stedet for at anvende et stykke fladjern, kan man ændre en svejsetang af typen Locking "C" Clamp. Den koster ca. 50,- Kr.
Man omdanner kæberne til to 'tænder' der griber fat i startkransen. Det tager ca. ½ time med en nedstryger eller en vinkelsliber, samt en fil. På en Peugeot er startkransen 122mm i diameter, så du skal sikre dig at tangen kan gabe over dette, når den er modificeret. Idéen har jeg fået fra
Mr. Speed i England.

Svejsetang - Locking "C" ClampSkær ca. 20mm af, og fil en 'tand'
Såden ser det færdige værktøj ud. På billedet til højre kan du se detaljerne.

Et bedre værktøj består af en 20mmx20mm klods i alluminium, jern eller messing, der forsynes med en 'tand'.
Værktøjet monteres m. 2 stk M6 bolte i de to gevindhuller, fra sidedækslet, lige over variatoren. Det kan evt. være nødvendigt at fjerne skruen til indsugningsdæmperen inden. Værktøjet holder så startkransen fast.

Der bores huller i en 80mm x 20mm x 20mm klods, af et passende materiale. Et stykke 8mm fodstål fastgøres i hullet med en skrue eller Araldit. Derefter formes der en 'tand' med en fil.


Justering af olie-docering

Det er nu lykkedes at få en forklaring på korrekt justering af olie-doceringen (fra England!).

Ved fuld gas, skal mærket på 'kabel-trekanten' stå over et med mærket på den lille flade firkant, på blokken.
Dette skulle være den korrekte justering, og du kan nu selv kontrollere at din scooter får nok. Ud over kontrol tror jeg ikke, at det er et sted man skal pille!

Dette skull være den korrekte justering!

Det forlyder fra England, at denne justering giver en rigelig mængde olie, således at dårlige olie-kvaliteter kan anvendes, uden at skade motoren. Ligeledes justerer nogen doseringen lidt ned, og anvender fuldsyntetisk olie! Sammenlignet med mange andre fabrikater forbruger Peugeot noget mere olie; men det er vel bedre end at forbruge motorer! Jeg vil ikke anbefale at justere forbruget ned.

Justering af Blandingsskrue/luftskrue

Skruen er normalt uden kærv. Årsagen til dette er at du ikke selv skal bringe den ud af justering, for derefter at møde op på værkstedet og påstå den ikke 'går ordentligt'!

Du kan selv skrue skruen ud og lave en lille kærv med en nedstryger.

Grundindstilling 1 1/4 omdr. ud.

Grundindstillingen er 11/4 omdrejning ud, fra bundstillingen. Du kan justere på skruen for at justere blandingen i tomgang/dellast, hvilket vil sige 1/3 til 1/2 gas.
Normalt vil der IKKE være behov for justering, kun hvis man skal finjustere tomgang eller dysestørrelsen. Det giver IKKE noget i topfart!

 

Når jeg får fremskaffet yderligere information om service, vil jeg opdatere denne side.
(se iøvrigt den Engelske Speedfight-side under links!)


E-Mail:Brian Sørensen

Bemærk!
Denne hjemmeside har ingen sammenhæng med officielle retningsliner fra Peugeot Danmark, vedrørende service, reparation eller anden form for vedligeholdelse. Enhver der foretager handlinger, efter de retningslinier der er givet på disse sider, gør det for egen regning og risiko.